Ambulant behandling

Et ambulant behandlingsforløb vil sige, at du bor hjemme og kan passe dit arbejde, studie m.m. samtidig med, at du er i behandling.

Vi har flere forskellige behandlingstilbud og dermed også muligheden for at tilpasse behandlingen så den passer lige netop til dig og din situation.
Behandlingsforløbet er intensivt og afgrænset.

I starten af dit forløb, vil du i samarbejde med din behandler udarbejde en plan for din behandling. Din plan kan bl.a. beskrive dine mål med behandlingen –
og hvordan, der skal arbejdes med at nå målene, så du opnår det behandlingsresultat, som du ønsker.

Der kan være flere forskellige behandlingsmetoder og tilgange:

  • Støttende samtaler omkring det der fylder lige nu
  • MI – en metode til at skabe motivation for forandring
  • Kognitiv tilgang, hvor du bliver bevidst om sammenhængen mellem dine tanker, følelser og handlinger, sådan at du lærer at tænke og handle alternativt

Du og din behandler vil sammen finde frem til den form, der passer til dig, og de udfordringer du står overfor.

Beslutningen om at stoppe med at drikke er i sidste ende din egen!