Basiskursus

Basiskursus

Er en mulighed for dig der drikker for meget.
Om det er et overforbrug eller det har udviklet sig til afhængighed, er ikke afgørende for din deltagelse.

Hvad kan du bruge Basiskursus til?

Du bliver mere bevidst om hvem du er, og de mekanismer der kan være i spil, når alkoholen får lov at styre.
Formålet er også, at du får et kendskab til, hvor forskelligt det kan se ud at drikke for meget.

Der vil være en blanding af oplæg fra behandlerne, fokus på dine egne problemstillinger, støtte og tilbagemeldinger fra andre i gruppen.
I hjælper og støtter hinanden i Jeres udvikling ved at udveksle tanker, følelser og erfaringer til at leve et godt liv uden alkohol.

Behandlerne hjælper dig med at finde dine egne løsninger på dine problemstillinger.

Kurset er af en uges varighed fra mandag til fredag samt 2 halve opfølgningsdage.

Hvis du er i arbejde, har du mulighed for at modtage sygedagpenge i perioden.

Hvor mange på kurset?

Vi er maks. 8 personer i gruppen + 2 behandlere fra Misbrugscenter Herning

Hvad indeholder kurset?

  • Skadevirkninger af alkoholmisbruget
  • Hvorfor drikker jeg?
  • Følelser
  • Identitet
  • Regulering af følelser og tanker
  • Familiedynamik
  • Højrisiko og strategier mod tilbagefald