Graviditet og alkohol eller stoffer

Er du gravid og samtidig mener, at du har et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol eller stoffer – så kontakt os i dag og hør nærmere om, hvilket tilbud vi har til dig.

Der er flere forskellige behandlingsmetoder og tilgange vi kan bruge:

  • Støttende samtaler om det der fylder lige her og nu
  • MI, en metode til at skabe motivation for forandring
  • En kognitiv tilgang, hvor du bliver bevidst om sammenhængen mellem dine tanker, følelser og handlinger, sådan at du lærer at tænke og handle på en bedre måde.
  • En mere terapeutisk tilgang, hvor hensigten er at give dig en indsigt i dine tanker, følelse og adfærd, og hvordan du håndterer dine udfordringer og hvorfor.

Vores behandlingen vil ske i tæt samarbejde med Familieambulatoriet på Regionshospitalet i Herning.
Teamet består af en læge, en jordemoder, en sygeplejerske og en psykolog, som tilbyder en målrettet og intensiv indsats under graviditeten.