Samarbejdspartnere

Du er altid velkommen til at kontakte Misbrugscenter Herning, hvis du som fagperson har brug for råd og vejledning om alkohol- eller stofproblemer.

Henvisning og visitation

Det kræver ikke henvisning for at begynde behandling i Misbrugscenter Herning. Borgeren kan selv kontakte os og få tid til en samtale og evt. efterfølgende behandling. Tilbuddet er ligeledes gratis.

Ønsker borgerne at være anonym, er det en mulighed.
En evt. behandling skal påbegyndes senest 14 dage fra henvendelsestidspunktet.

Misbrugscenter Herning er selvvisiterende.

Målgruppe

Målgruppen i Misbrugscenter Herning er borgere i Herning Kommune over 18 år, som oplever at have problemer med rusmidler og som ønsker enten råd og vejledning eller behandling med henblik på stabilisering, reduktion eller ophør af alkohol-/stofmisbrug. Herudover yder Misbrugscenter Herning bistand til pårørende og fagpersoner, som ønsker råd og vejledning fra Centret.