Generelt om stofmisbrug

Der skønnes at være 33.000 stofmisbrugere i Danmark. Knap 11.000 af disse er personer med et hashmisbrug. Sammenlignelige skøn fra 2001, 2003 og 2005 viser, at der er tale om en stigning i det skønnede antal personer med et stofmisbrug i Danmark i perioden.

I 2009 blev der for første gang i Danmark foretaget et skøn over antal personer med et injektionsmisbrug i Danmark. Antal personer med et injektionsmisbrug i Danmark skønnes at være 13.000, hvor halvdelen af disse skønnes at være bosat øst for Storebælt.

Der ses nedgang i det antal personer der søger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer.

Ændringen ses især blandt de ”nye” i stofbehandlingen.

I Misbrugscenter Herning  – stof har vi i 2017 haft 361 indskrevne borgere i behandling, af disse har ca. 100 fået lægelig misbrugsbehandling og 53 var pårørende.

Lidt mere om stofferne:

Cannabis/Hash:

Cannabis bruges som en betegnelse for rusmidler fremstillet af hamp-planten. Cannabis er et af verdens mest benyttede rusmidler, og kun alkohol, nikotin og koffein er mere udbredte.

Cannabis udvindes af cannabisplanten. Det aktive stof (det vil sige det stof, der fremkalder rusen) i cannabis kaldes THC.
Cannabis kan gøre, at man føler sig afslappet. Ligesom andre rusmidler kan det ændre ens sanser, så man hører eller føler ting, som man normalt ikke gør.
Cannabis kommer i forskellige former: Hash, pot (græs) og skunk er de mest almindelige.

Hash er en sort eller brun klump, der er lavet af harpiks fra cannabisplanten.

Pot er lavet af tørrede blade og blomstrende dele af planten, og kan ligne tørrede urter.

Skunk er en stærkere form for cannabis, hvor indholdet af det aktive stof THC kan være mere end dobbelt så højt som i pot.

Cannabis bliver i kroppe i op til 6 uger, ved blot at ryge en enkelt gang. Ryger du oftere, forlænges bindingen ligeledes.

Tegn på forgiftning kan være:

  • angst, forvrænget virkelighedsopfattelse, uønskede oplevelser af omverdenen og egen krop.

Ved mistanke om forgiftning: Der er ingen dødsfald som følge af hashforgiftning, den ubehagelig rus vil forsvinde i løbet af nogle timer. Sørg for at få noget at spise og drikke.

Forgiftning efter meget store doser: søg læge eller skadestue.

Hvis angstsymptomerne ikke forsvinder efter rusen er ovre: søg da læge.

Kokain

Den rene kokain udvindes fra coca-plantens blade. Planten kommer oprindeligt fra dalene øst for Andesbjergene i Sydamerika. De sydamerikanske indianere tyggede (og gør det stadig) cocablade blandt andet for at modvirke træthed og højdesyge.

Kokain beskrives som et af de allermest afhængighedsskabende stoffer, og et rusmiddel med alvorlige bivirkninger. Ved et stort forbrug af kokain opleves der sjældent en alvorlig fysisk afhængighed af stoffet, men til gengæld er den psykiske kokainaf-hængighed meget stærk.

Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt.

Hvis du har et stort forbrug af kokain, kan du opleve at blive:

  • irritabel, aggressiv,
  • at du bliver hyperaktiv og få søvn- og spiseforstyrrelser.
  • senere kan dette udvikle sig til en tilstand, hvor du bliver præget af angst, har en ”stereotyp tvangspræget” adfærd (gentagne, formålsløse bevægelser),
  • du bliver forvirret.
  • nogle kan få en paranoid psykose med hallucinationer. Psykosen er altid forbigående og klinger af i løbet af dage/uger, når man ophører med at indtage stoffet.

I yderste konsekvens du risikere pludselig død pga.:

  • hjerneblødning,
  • hjerterytmeforstyrrelser,
  • blodprop i hjertet og
  • delir med hypertermi (voldsomt forøget legemstemperatur).

Ved gentagen brug af kokain stiger risikoen for at blive ramt af neurologiske og psykiatriske symptomer. Risikoen for at dø eller få andre skader afhænger derfor ikke kun af, hvor meget kokain du tager, men også af hvor ofte.


Amfetamin

Amfetamin er et syntetisk stof. Det vil sige, at det er kunstigt fremstillet. Stoffet gør bl.a., at man bliver frisk og vågen.

Amfetamin kan være stærkt fysisk og psykisk vanedannende, og du kan i løbet af kort tid blive afhængig og få et tvangspræget forbrug.

Du kan hurtigt udvikle tolerans, altså behøve mere og mere for at opnå samme virkning og er derfor nødt til at tage stadig mere og mere, med stigende risiko for skadevirkninger.

Du kan opleve abstinenssymptomer:

  • som depression,
  • træthed,
  • irritabilitet,
  • øget appetit,
  • øget søvnbehov og
  • øget trang efter stoffet.

Disse symptomer er sjældent livstruende, men de kan vare i flere uger, specielt stoftrang og depression, som kan gøre hospitalsindlæggelse nødvendigt på grund af selvmordsfare.

Hvis du har et stort forbrug af Amfetamin, kan du opleve at blive:

  • irritabel,
  • aggressiv,
  • at du bliver hyperaktiv og
  • få søvn- og spiseforstyrrelser.
  • Senere kan dette udvikle sig til en tilstand, hvor du bliver præget af angst, har en ”stereotyp tvangspræget” adfærd (gentagne, formålsløse bevægelser),
  • du bliver forvirret.
  • Nogle kan få en paranoid psykose med hallucinationer. Psykosen er altid forbigående og klinger af i løbet af dage/uger, når man ophører med at indtage stoffet.

I yderste konsekvens du risikere pludselig død pga.:

  •  hjerneblødning,
  • hjerterytmeforstyrrelser,
  • blodprop i hjertet og
  • delir med hypertermi (voldsomt forøget legemstemperatur).

Ved gentagen brug af amfetamin stiger risikoen for at få psykiske symptomer.

Risikoen for at dø eller få andre skader afhænger derfor ikke kun af, hvor meget amfetamin du tager, men også af hvor ofte.

 

MDMA/Ecstasy:

MDMA er et syntetisk fremstillet stof og tidligere mest kendt som ecstasy. Den kemiske betegnelse er 3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin, deraf navnet MDMA

Ecstasy er beslægtet med amfetamin og har en stimulerende og svagt hallucinogen virkning.

Ecstasy sælges normalt som tabletter, hvorpå der er stemplet forskellige symboler og motiver i tabletten, for eksempel et dødningehovede eller bogstavet “E”.

Ecstasy er både fysisk og psykisk vanedannende.

Abstinenssymptomer er de samme som efter andre centralstimulerende stoffer, primært træthed og depression.

Der kan opstå et utal af skader både ved indtagelsen og i dagene derefter. Derudover er der beskrevet en række senfølger. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”, det vil sige:

  • blødning i hjernen,
  • hjerterytmeforstyrrelser,
  • blodprop i hjertet,
  • eller de såkaldte ”danseskader”; udtørring og stærkt forhøjet kropstemperatur, som opstår på grund af langvarig fysisk aktivitet i overfyldte og varme lokaler. Ecstasy sætter nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer ud af kraft. Også danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt.

Det er ikke endegyldigt bevist, men meget tyder på, at brug af ecstasy kan medføre en permanent ødelæggelse af visse typer nerveceller (de serotonerge nerver), som har betydning for humørregulering og hukommelsesfunktionen.

 

Heroin

Heroin er et halv-syntetisk stof. Råstoffet er opiumsvalmuen. Saften fra valmuens kapsler indeholder cirka 10 pct. morfin, som kan udvindes fra opiumssaften.
Heroin er et opioid, et strækt smertestillende stof, der har en hurtig virkning. Ofte er heroinen blandet med andre stoffer, som sukker, stivelse, mælkepulver eller andet beroligende medicin for at øge vægten af stoffet.

Der findes to typer heroin.

Hvid heroin, der er et hvidt pulver. Det kan opløses i vand, sniffes ind gennem næsen eller tages med en sprøjte.

Brun heroin kaldes også for rygeheroin, da det egner sig til at blive røget.