Værdigrundlag

Misbrugscenter Herning:

  • er en visionær og ambitiøs institution
  • er en institution i bevægelse
  • er en institution hvor målet er tilgængelighed for alle borgere
  • er en åben institution som gerne vil formidle og udbrede specialviden på misbrugsområdet
  • vil være kendt for at møde alle med respekt og anerkendelse

Borgeren er i centrum, det sker i et aktivt samspil med nærsamfundet.

I vores behandling benytter vi den evidensbaserede viden der er på misbrugsområdet. Vi tænker i helheder og sammenhænge ligesom vi sammenholder den erfaringsbaserede viden med evidens på området i en konstant udvikling af vores behandlingstilbud.

Vi sætter borger i centrum med fokus på rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer.

Personale

Misbrugscenter Herning er en dynamisk arbejdsplads hvor en mangfoldig og fleksibel medarbejdergruppe er en forudsætning. Personalet er omdrejningspunktet. Tryghed, stabilitet og fællesskab er nødvendigt for at kreativitet og faglig udvikling kan udfoldes. Derfor er de bærende elementer i Misbrugscenter Herning et krav om ansvarlighed og selvstændighed i medarbejdergruppen.

For at behandle alle ens – skal alle behandles forskelligt.